Vi søger en webudvikler til studiejob

Vi søger en webudvikler til studiejob

Body

Vi leder efter en skarp webudvikler, som stadig har et par år tilbage på studiet. Seismonaut er et konsulent- og konceptudviklingshus, der arbejder med innovation, og har særlig fokus på nye og sociale medier. Vores opgaver spænder bredt, men fælles for dem alle er, at vi hjælper virksomheder og deres medarbejdere med at tage del i den digitale udvikling.

Vi tilbyder et ungt og uformelt miljø, hvor der er fart på. Vores kunder spænder fra private virksomheder til det offentlige. Du vil komme til at arbejde på tværs af projekter, og samarbejds- og omstillingsevner er derfor vigtige nøgleord. Du skal kunne opbygge webkoncepter fra bunden, og have overblik over både både funktionalitet, brugervenlighed og design. Da det ofte går hurtigt, er det vigtigt, at du ikke er bange for at sige din mening – du indgår på holdet på lige fod med konsulenter og designere.

Vi forventer, at du kan arbejde ca. 15 timer om ugen, og være på kontoret minimum to dage om ugen. Vi arbejder meget med Wordpress, og det er derfor en STOR fordel, at du er særdeles skrap til netop det CMS. Derudover gerne erfaring med jQuery, Ruby on Rails, og FBML. Det kunne være et hit, hvis du har beskæftiget dig med iPhone-udvikling, men det er bestemt ikke nødvendigt. Vi antager næsten, at du brænder for sociale medier.

Send din ansøgning til daniel@seismonaut.com, sammen med links til tidligere projekter, LinkedIn eller andet, som du vil henlede vores opmærksomhed på…

Eksempler på tidligere webprojekter hos Seismonaut

Vi har tidligere haft fornøjelsen af at arbejde sammen med bl.a.: DR, Region Midtjylland, VisitDenmark, Århus Kommune, Midtjysk Turisme, One Laptop Per Child (OLPC), IT- og Telestyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Rådet for Sikker Trafik, WulffMorgenthaler.

Du kan læse mere om Seismonaut på twitter.com/seismonaut eller www.seismonaut.com, hvor du også kan se flere cases og tidligere opgaver.

Add remarks
Please be nice.
(required)
Will be hidden from the public (required)