Morgenseminar om sociale netværk

Morgenseminar om sociale netværk

Body

33 tilmeldinger på under en time er resultatet af morgenens nyhedsbrev. Vi inviterer nemlig til en ny omgang Wake Up and Smell the Coffee – vores superpopulære morgenseminarer om nye medier. De to første seminarer vi afholdte var med både ventelister og rigtig mange kopper kaffe, der røg over disken.

Helt kort handler næste Wake Up om sociale netværk. Vi får besøg af Malene Charlotte Larsen, der er Ph.D studerende ved institut for kommunikation på Aalborg Universitet. Hun kortlægger danskernes online adfærd og mediebrug via interviews og observationer, og ved rigtigt meget om hvorfor og hvordan vi – specielt unge – bruger sociale netværk.

Og så vil vi fra Seismonaut give et hands-on bud på en række af de mest interessante platforme lige nu og hvordan de skaber værdi internt, såvel som eksternt i organisationen.

Det foregår den 30. juni på LYNfabrikken kl. 8-10 og jeg tror man skal være hurtig på tasterne, hvis man vil sikre sig en plads. Tilmelding sker ved at sende en mail til Line Gerstrand Knive på lgk@aarhus.dk.

Hent flyeren her og tweet, facebook eller mail den videre til en du holder af :-)

UPDATE: Sidst på dagen efter udsending af nyhedsbrevet var arrangementets 70 pladser booket. Og her et par dage før er der mere end 40 folk på venteliste.

Add remarks
Please be nice.
(required)
Will be hidden from the public (required)