Jeg har lige sat sidste punktum (bogstaveligt talt) i bogen ”Den digitale værktøjskasse”, som vi har skrevet i samarbejde med UPDATE ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Bogen er en praktisk guide til journalister og kommunikationsfolk, der føler sig udfordret på kompetencer og roller i en tid, hvor print bliver til pixels og modtagere bliver til deltagere.

Punktummet blev meget symbolsk sat som en markering af et år, hvor vi har arbejdet meget intenst med mediebranchens udfordringer. En lang række foredrag, kurser og projekter for DR, Danske Dagblades Forening, 3F, Folkeskolen, Danmarks Lærerforening, Dansk Journalistforbund, Huset Markedsføring osv. har alle som én handlet om det skifte, der nådesløst presser old-school mindsets, forældede organisationer og envejs-kommunikation ud på sidelinien.

Det skifte jeg taler om er startet via den teknologiske udvikling, men det er i sig selv ikke særligt interessant. Det spændende er de kulturelle og samfundsmæssige skift, der følger i kølvandet. En nytårsrefleksion handler som bekendt både om at kigge bagud og fremad. Derfor giver det god mening at nævne de to bøger, der på mange måder forudsagde (og ramte plet) hvad nullernes årti ville føre med sig. Pudsigt nok udkom begge bøger i 1999 og fylder dermed rundt i år.

Det drejer sig om The Cluetrain Manifesto af bl.a. Doc Searls og David Weinberger og The Cathedral and the Bazaar af Eric Raymond:

The Cluetrain Manifestos består af 95 teser om hvordan fremtidens forretning vil finde sted. Den mest kendte tese er ”Markets are conversation” og hele manifestet er en lang forudsigelse og forventning om, hvordan nye og sociale medier vil revolutionere organisationers og virksomheders måde at være i dialog med kunder og samarbejdspartnere. Alle mellemled vil blive hugget bort og den direkte, autentiske kontakt vil blive genskabt – præcis som dengang markedspladsen var platform for al handel.

The Cathedral and the Bazaar er et hovedværk inden for open source bevægelsen bl.a. fordi Raymond som en af de første formår at forklare, hvorfor open source er effektiv en udviklings –og organisationsmodel. Men det, der gør hans bog så relevant i dag og grunden til, at jeg nævner den er, at den er en nøgle til at forstå en lang række af de senere års vigtigste tendenser som: Co-creation, crowdsourcing, deltagelseskultur, arbejdsglæde, forandringsledelse osv. Han kalder de traditionelle udviklingsmodeller og organisationer for katedraler; store, tunge, hierarkiske, autoritære og bygget til at holde 1000vis af år. Overfor katedralen er den agile bazar; fleksibel, dynamisk, selvorganiserende, deltagelsesorienteret og nyopført hver eneste dag.

Jeg er af den faste overbevisning at begge bøger og de metaforer de benytter, er vigtige og værdifulde input i den forandringsproces, der handler om at finde ud af hvordan man som organisation og medarbejder skal forholde sig til de sociale og digitale medier. Det gælder absolut alle brancher, men særligt mediebranchen har brug for budskabet, hvis den vil overleve på langt sigt.

Når vi i Seismonaut rådgiver eller holder foredrag, anbefaler vi ofte bazaren som den fremtidssikre organisationsmetafor. Den passer perfekt på en gennemdigitaliseret tid, hvor gennemsigtighed, autencitet og deltagelse er nøglefaktorer for succes. Netop de tre ord, tror jeg bliver det nye årtis vigtigste begreber. Dem der forstår at injicere dem ind i sin organisation og tune sine kompetencer ind derefter, bliver det nye årtis vindere.

PS. Den digitale værktøjskasse udkommer til januar og ja, den er langt mere konkret og action-packed end ovenstående – men mere om det senere